For at lette identifikationen af indehavere af visa og for at bidrage til at forhindre identitetstyveri er visuminformationssystemet (VIS) oprettet, som kort fortalt er en central database med fingeraftryk og ansigtsbilleder (biometri) af personer, der søger om et kortvarigt visum i Schengenområdet.

Med dette system, som bruges af medlemslandenes konsulater rundt om i verden, kan myndighederne udveksle oplysninger om visa til kortvarige ophold i Schengenlandene.

Systemet består af en central VIS-database, som driftes af eu-LISA, som er forbundet til medlemsstaterne via sTesta (Scecure Trans European Services for Telematics between Administrations). Der er bl.a. en række obligatoriske krav til sikkerheden ved forbindelsen, som medlemsstaterne skal leve op til.

VIS er et Schengen-redskab og finder anvendelse i alle Schengen-landene, herunder Danmark. Brugen af VIS startede i 2011 ved EU’s repræsentationer i Nordafrika og sker løbende i resten af verden. Den 29. februar 2016 blev VIS taget i brug ved overgangsstederne ved de ydre grænser i Schengenområdet.

Oplysningerne, som registreres om ansøgeren i visuminformationssystemet (VIS), vedrører følgende:

• alfanumeriske oplysninger om ansøgeren og om det visa, som der er ansøgt om, udstedt, givet afslag på, annulleret, inddraget eller forlænget, herunder ansøgers navn, nationalitet, ansøgningsnummer m.m.
• fotografi
• fingeraftryk
• tidligere ansøgninger

Oplysninger i VIS opbevares i højst 5 år. Ved udløbet af denne periode, eller hvis en ansøger opnår statsborgerskab i en medlemsstat, slettes oplysningerne automatisk.

De nærmere regler for anvendelsen af Visuminformationssystemet fremgår af VIS-forordningen.

Hvilke rettigheder har de registrerede?

Hvis du bliver registreret i VIS, har du forskellige rettigheder. Du har som udgangspunkt ret til information om, hvilke oplysninger der er registreret om dig i VIS, herunder hvilken medlemsstat, der har fremsendt oplysningerne til VIS. Du har desuden ret til at få faktuelt ukorrekte oplysninger rettet, ulovligt registrerede oplysninger slettet samt ret til begrænsning af behandling af oplysninger.

Hvis du ønsker:

• indsigt i oplysninger om dig, som er registreret i VIS
• at få rettet oplysninger om dig i VIS, som du mener er faktuelt ukorrekte eller ufuldstændige
• at få slettet oplysninger om dig i VIS, som du mener er ulovligt registreret
• at få begrænset behandlingen af oplysninger om dig i VIS

skal du kontakte Udlændingestyrelsen, som er den dataansvarlige myndighed.

Hvis du vil anmode om indsigt i oplysninger om dig, som er registreret i VIS, kan du gøre brug af Udlændingestyrelsens formular hertil.

Årlig statistik over rettighedsanmodninger efter VIS-forordningen

Datatilsynet skal årligt offentliggøre antallet af

• anmodninger om berigtigelse, supplering eller sletning eller begrænsning af behandling af oplysninger i VIS,
• tiltag, der er foranlediget heraf, og
• antallet af berigtigelser, suppleringer, sletninger og begrænsninger af behandlinger, der er foretaget som følge af anmodninger fra de berørte personer.

Tilsyn med VIS

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (European Data Protection Supervisor - EDPS) fører tilsyn med, at behandlingen af oplysninger i VIS på EU-niveau sker i overensstemmelse med reglerne om VIS.

De nationale databeskyttelsesmyndigheder fører tilsyn med at behandlingen af personoplysninger i VIS i medlemsstaterne, herunder at fremsendelsen af personoplysninger til og fra VIS sker på lovlig vis. Tilsynspligten for de nationale tilsynsmyndigheder følger af artikel 41 i VIS-forordningen.

Datatilsynet er tilsynsmyndighed i forhold til behandling af personoplysninger i VIS. Det betyder at Datatilsynet fører tilsyn med danske myndigheders anvendelse af VIS, og at behandlingen af personoplysninger i VIS er lovlig

Tilsynet består i inspektioner og i behandling af klagesager, hvor registrerede personer for eksempel kan klage over registrering i VIS eller manglende indsigt.

Klagesager

Hvis du er utilfreds med en afgørelse fra Udlændingestyrelsen om anmodning om indsigt, korrektion, sletning eller begrænsning af behandling af oplysninger om dig i VIS, kan du påklage afgørelsen til Datatilsynet. Du har også mulighed for at få afgørelsen prøvet ved domstolene.

I klagesager om indsigt i VIS tager Datatilsynet stilling til, om Udlændingestyrelsens afslag på indsigt i VIS er berettiget. Samtidig foretager Datatilsynet en kontrol af, at der ikke findes registreringer i VIS i strid med reglerne.

I klagesager om rettelse, sletning eller begrænsning af behandling af oplysninger om dig i VIS tager Datatilsynet stilling til, om Udlændingestyrelsens afslag på at rette, slette eller begrænse behandlingen af oplysninger i VIS er berettiget. Datatilsynet kontrollerer også, at der ikke er registreret oplysninger om personen i VIS i strid med reglerne, herunder at der ikke er registreret oplysninger, som burde have været slettet i henhold til reglerne.

Hvis du vil klage til Datatilsynet

For at kunne behandle din klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen om ret til indsigt, rettelse, sletning eller begrænsning af behandling af oplysninger i VIS, har tilsynet brug for følgende oplysninger:

• en beskrivelse af hvad du ønsker at klage over
• en kopi af den afgørelse eller det svar, som du har modtaget fra Udlændingestyrelsen
• eventuelt andet materiale, som du mener er relevant for din klage

Hvis du klager til Datatilsynet over behandlingen af dine oplysninger i VIS, før du har rettet henvendelse til Udlændingestyrelsen, vil Datatilsynet normalt oversende din klage til Udlændingestyrelsen til behandling, da Udlændingestyrelsen er dataansvarlig for VIS.

Hvis du er utilfreds med Datatilsynets afgørelse, kan du indbringe sagen for domstolene. Du kan ikke klage over Datatilsynets afgørelse til andre myndigheder.

Det danske retsforbehold

På grund af retsforbeholdet deltog Danmark ikke i vedtagelsen af VIS-forordningen. VIS-forordningen er en retsakt, der udgør en udbygning af Schengenreglerne. Danmark har en særordning med de øvrige EU-lande, som indebærer, at Danmark er med i Schengensamarbejdet, selv om Danmark ikke deltager i samarbejdet om retlige og indre anliggender. Når de andre lande har vedtaget nye Schengenregler, kan Danmark vælge, om reglerne skal gælde i Danmark. Folketinget skal i så fald gennemføre de nye regler i dansk lovgivning inden for en frist på seks måneder. Reglerne i VIS-forordningen gælder i Danmark, idet reglerne er gennemført i dansk ret.

Læs mere om VIS

Du kan læse mere om visuminformationssystemet på følgende sider:

• EU-Kommissionens hjemmeside
• Udlændingestyrelsens hjemmeside, Ny i Danmark
• VIS Supervision Coordination Group’s hjemmeside

Relevant lovgivning

VIS-forordningen

VIS-afgørelsen 

Nye VIS-regler

Der er i juli 2021 vedtaget ændringer til de eksisterende VIS-regler med henblik på reform af visuminformationssystemet (VIS). Ændringerne indebærer blandt andet en udvidelse af VIS-forordningens anvendelsesområde til også at omfatte regler om procedurer for udveksling af oplysninger mellem medlemsstater om visum til længerevarende ophold og opholdstilladelser, ligesom VIS-afgørelsen ophæves.

Danmark har i december 2021 tilsluttet sig de nye ændringer til VIS-reglerne, men reglerne finder endnu ikke anvendelse. Senest den 31. december 2023 vedtager Europa Kommissionen en afgørelse med fastsættelse af datoen for idriftsættelse af VIS i henhold til de nye regler.

Det bemærkes at visse af ændringer til de eksisterende VIS-regler finder anvendelse allerede fra og med den 3. august 2022. Det gælder blandt andet reglerne om de registreredes rettigheder, som udvides til også at omfatte en ret til begrænsning af behandling af personoplysninger i VIS.

Du kan læse mere om de nye ændringer til VIS-reglerne her: Ændringsforordning 2021/1134