EU-Kommissionen har i dag truffet afgørelse om, at det såkaldte ”EU-U.S. Data Privacy Framework” sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i forbindelse med overførsel af personoplysninger fra EU til USA. Se EU-Kommissionens pressemeddelelse her.
Tilstrækkelighedsafgørelsen kan dog alene anvendes som overførselsgrundlag, når man agter at overføre personoplysninger til organisationer i USA, der har certificeret sig under EU-U.S. Data Privacy Framework hos det amerikanske handelsministerium. Listen over certificerede organisationer, som løbende opdateres, kan findes her.
EU-Kommissionen har lavet en FAQ om tilstrækkelighedsafgørelsen, som kan læses her.
Datatilsynet vil i den kommende tid opdatere tilsynets vejledninger om cloud og overførsel af personoplysninger til tredjelande samt hjemmesidetekster om overførsel til USA.
