I sidste uge mødtes de nordiske datatilsyn i Stockholm til det årlige nordiske møde, hvor aktuelle udfordringer og fælles prioriteter på databeskyttelsesområdet var på dagsordenen.
Det nordiske samarbejde giver de deltagende tilsyn mulighed for at dele erfaringer, drøfte fælles problemstillinger og styrke koordineringen på tværs af landegrænser. Samarbejdet bidrager til en fælles forståelse af de udfordringer, som datatilsynsmyndighederne møder i deres arbejde, og hvordan disse kan håndteres i praksis.
Mødet blev afsluttet med en fælles erklæring, som peger på en række områder, hvor der er behov for fortsat dialog, erfaringsudveksling og samarbejde mellem de nordiske tilsynsmyndigheder.
Nye rammer for tilsynsarbejdet
Et centralt tema på årets møde var, hvordan de nordiske tilsynsmyndigheder løser deres opgaver på en balanceret og pragmatisk måde i lyset af den teknologiske udvikling og ny, mere kompleks EU-regulering på databeskyttelsesområdet.
Udviklingen på området stiller løbende nye krav til tilsynsmyndighedernes arbejde, og der var derfor fokus på, hvordan myndighederne kan samarbejde om at håndtere de udfordringer, der følger med nye regler og teknologiske muligheder.
De nordiske tilsynsmyndigheder drøftede blandt andet mulighederne for samarbejde om gennemførelsen af den såkaldte procedureforordning, som skal skabe rammerne for en mere effektiv behandling af konkrete grænseoverskridende databeskyttelsessager.
Erfaringer med kunstig intelligens
Derudover var der enighed om, at det fortsat er vigtigt at udveksle erfaringer om anvendelsen af kunstig intelligens – både i virksomheder og hos myndigheder og i tilsynsmyndighedernes egen opgaveløsning.
Brugen af kunstig intelligens udvikler sig løbende og rejser en række spørgsmål, som tilsynsmyndighederne møder i deres arbejde. På mødet var der derfor fokus på værdien af at dele erfaringer og viden på tværs af de nordiske lande.
Tilsynsmyndighederne pegede også mere generelt på behovet for i hele Europa i højere grad at anvende en risikobaseret tilgang til databeskyttelsesreglerne, så reglerne fortsat opleves som relevante og troværdige i forhold til beskyttelsen af borgernes grundlæggende rettigheder.