Datatilsynet har for nylig lanceret en ny strategi for en data- og risikobaseret tilsynsindsats. Derfor søger tilsynet en medarbejder til et nyt team – Data og forretningsprocesser – som skal være med til at føre strategien ud i livet, og som skal skabe en digital transformation af Datatilsynet. Du vil være med fra starten, og vil være med til at forme arbejdet i teamet og sætte retningen for tilsynets dataarbejde.
I tæt samarbejde med Datatilsynets øvrige medarbejdere bliver det bl.a. teamets opgave gennem forståelse af forretningsprocesserne i Datatilsynet:
- at definere og implementere procesoptimering via in-house software,
- at analysere og identificere tiltag til at højne kvaliteten af metadata i relation til Datatilsynets sagsbehandling,
- at styrke tilsynets ledelsesinformation, og
- at sammenstille tilsynets egne data med eksterne datakilder med henblik på at understøtte tilsynets vejlednings- og tilsynsindsats.
Da der er tale om en nyoprettet stilling, bliver det din opgave at være med til at definere rammerne og retningen for det nye teams arbejde. Det vil i høj grad være op til dig selv at identificere og prioritere problemstillinger og selv handle på dine løsningsforslag.
Ansøgningsfristen er onsdag den 12. maj 2021 kl. 23.59.
