Datatilsynet indledte i efteråret 2021 skriftlige tilsyn med følgende seks statslige myndigheders tilsyn med deres databehandlere:
- Beskæftigelsesministeriets departement
- Forsvarsministeriets Personalestyrelse
- Hjemrejsestyrelsen
- Skatteforvaltningen
- Styrelsen for International Rekruttering og Integration
- Sundhedsdatastyrelsen
Men henblik på at udvælge relevante databehandlere bad Datatilsynet i første omgang om at få tilsendt en liste over databehandlere, som myndighederne overlader følsomme og/eller fortrolige oplysninger til.
På baggrund af de fremsendte lister udvalgte Datatilsynet 1-2 databehandlere hos hver myndighed, som Datatilsynet gik videre med i forhold til myndighedens tilsyn med disse databehandlere.
Datatilsynet bad i den forbindelse myndighederne om at svare på:
- om de havde en plan for tilsyn med de udvalgte databehandlere, herunder deres overvejelser om hyppighed og hvad der bliver ført tilsyn med,
- hvorvidt myndighederne havde ført tilsyn med de udvalgte databehandlere, og
- hvordan myndighederne havde fulgt op på eventuelle gennemførte tilsyn med databehandlerne.
Datatilsynet fandt i fem tilfælde ikke grundlag for at tilsidesætte de dataansvarliges vurdering af, at deres tilsyn med deres databehandlere var sket i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.