Regulatorisk sandkasse for AI
Relevant ekspertise og vejledning i GDPR ved udvikling eller anvendelse af AI-løsninger.
Relevant ekspertise og vejledning i GDPR ved udvikling eller anvendelse af AI-løsninger.
Har I et AI-projekt med regulatoriske udfordringer? Så kan I ansøge om at deltage i AI-sandkassen senest den 1. maj 2026.
Et sandkasseforløb kan bl.a. bestå af:
Længden af et sandkasseforløb afhænger af det konkrete projekt. Et forløb vil som udgangspunkt have en varighed på op til fire måneder, men kan også være kortere. Forud for forløbet afholdes et introduktionsmøde, hvor konkrete problemstillinger, indhold, længde af forløb mv. drøftes.
Efter et sandkasseforløb er afsluttet, vil erfaringerne fra forløbet blive formidlet til offentligheden, så andre kan få gavn af dem. Det vil ske i form af en slutrapport. Deltagere i sandkassen vil dermed fungere som foregangseksempler for andre virksomheder, myndigheder og organisationer med lignende AI-ambitioner.
Hvad kan I få ud af at deltage i et sandkasseforløb?
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen stiller i sandkasseforløbet med medarbejdere, der har en bred sammensætning af juridiske, analytiske og it-tekniske kompetencer.
Der kan ikke gives dispensation fra gældende regler i et sandkasseforløb, og forløbet fungerer ikke som en godkendelsesordning. Deltagelse medfører derfor ikke forhåndsgodkendelse af en AI-løsning.
AI-løsningen kan således ikke markedsføres som godkendt af Datatilsynet eller Digitaliseringsstyrelsen.
Det er op til deltagerne, om de vil følge den vejledning, der gives under forløbet. Deltagerne er selv ansvarlige for at dokumentere overholdelsen af de regulatoriske krav.
Der stilles ikke teknisk infrastruktur eller testplatform til rådighed. Deltagerne skal selv sikre den nødvendige tekniske understøttelse, herunder indsamling af data til test eller drift.
Der ydes ikke økonomisk støtte til AI-projektet under eller efter sandkasseforløbet. Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen afholder dog egne udgifter i forbindelse med forløbet.